af Heidi S. Rønde, 16. november 2007
Mandag d. 12. november 2007 holdt Ungdommens Naturvidenskabelige Forening "Matematisk Valgaften" i de tre lokalforeninger Aalborg, Århus og København. Arrangementet var noget anderledes end de almindelige valgaftener op til et valg, da der ikke blev diskuteret politik men i stedet matematik.
I løbet af aftenen kunne man blive klogere på matematikken bag meningsmålinger. Hvordan de laves, hvorfor de afviger fra analyseinstitut til analyseinstitut og fra dag til dag, samt hvor sikre de er. Matematikken bag, hvordan stemmerne bliver omsat til mandater i folketinget, samt forskellen på om man stemmer personligt eller på et parti, blev gennemgået. Desuden blev andre landes metoder kort berørt.
Foredragene blev holdt af de tre valgforskere:
Aalborg: Lektor Leif K. Jørgensen, Institut for Matematiske Fag, Aalborg
Universitet
Århus: Adjunkt, ph.d. Rune Stubager, Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet
København: Lektor, ph.d., cand.scient.pol. Roger Buch, Journalisthøjskolen
Arrangementet var en stor succes med en deltagertilslutning på ca. 450 i alt.