af Mathias Bach Poulsen, 02. maj 2006
Forskningens Døgn 2006 skydes i gang fredag den 5. maj kl. 12.00 og varer til lørdag den 6. maj kl. 12.00. I år er Forskningens Døgn "På sporet af fremtiden". Du kan opleve et hav af spændende arrangementer over hele landet om forskning, innovation og de muligheder, ny viden giver os. Så tag fremtidsbrillerne på og få et glimt af din hverdag i morgen.
På www.forskningensdoegn.dk kan du følge med i hvilke arrangementer, der bliver tilmeldt "Døgnets program", så du kan sammensætte dit eget program for Forskningens Døgn.