UNF / Aktiviteter / 17. april 2018 • Myrer

Myrer

Livestreaming fra Aarhus Universitet
Foredrag ved

TIRSDAG D. 17. APRIL 2018
UNF Vestsjælland

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. Selv om de er små, vejer myrerne på kloden, samlet set, mere end hele menneskeheden.

Velkommen til foredrag om myrer. I samarbejde med ZBC Selandia og Aarhus Universitet livestreamer vi et spændende foredrag om myrer.

Alle kan deltage

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de har "opfundet” landbruget. De holder husdyr og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som en organismes celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at ”myrer” kan ændre form og kan være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer myrer, der kan sprænge sig selv i luften, som immunforsvar, dronningen fungerer som både det hunlige og hanlige kønsorgan og vævermyrer har udviklet deres helt egen form for ”bindevæv”.

Hør hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager. Du vil også – bogstaveligt talt – høre lyden af en myre-superorganisme og lyden af de kemiske stoffer myrerne bruger til at kommunikere med.



Praktisk info

FOREDRAG • UNF Vestsjælland

Tirsdag d. 17. April 2018

kl. 18.45- 21.00

ZBC Selandia

Willemoesvej 4
4200 Slagelse