UNF / Aktiviteter / 27. februar 2018 • Relativitetsteori og gravitationsbølger

Relativitetsteori og gravitationsbølger

Streaming fra Aarhus Universitet
Foredrag ved Ulrik Uggerhøj

TIRSDAG D. 27. FEBRUAR 2018
UNF Vestsjælland

I samarbejde med ZBC HTX i Slagelse streamer vi foredrag fra Aarhus Universitet. Denne gang skal vi høre om relativitetsteori og gravitationsbølger. Lyder dette interessant så hiv en ven med under armen og meld jer til her og send gerne en på AU-foredrag@vestsj.unf.dk. Vi glæder os til at se jer!!

Om foredraget skriver Aarhus Universitet:

Nobelprisen i fysik 2017 gik til tre fysikere som stod bag de første målinger af de såkaldte gravitationsbølger i efteråret 2015. Gravitationsbølgers eksistens blev forudsagt af Einstein allerede i 1916 – baseret på hans relativitetsteori – men var indtil 2015 kun målt indirekte.

Men hvad er gravitationsbølger, hvorfor blev Nobelprisen uddelt med de indledende ord ”en begivenhed der rystede verden”, hvorfor er det en markant begivenhed i astrofysikkens historie og hvad kan vi lære gennem observationer af disse bølger?

For at svare på disse spørgsmål, vil du først blive ført ind i fysikkens beskrivelser af bølger, elektromagnetisme og relativitetsteori – for at ende ud med at høre eksempler på hvor eksotisk det Univers som vi lever i, i virkeligheden er.

ULRIK UGGERHØJ

professor i relativistisk fysik, Aarhus Universitet

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Vestsjælland

Tirsdag d. 27. Februar 2018

kl. 19.00- 21.00

ZBC Selandia

Willemoesvej 4
4200 Slagelse