H. C. Ørsted er en af Danmarks største videnskabsmænd og verdenskendt for sin opdagelse af elektromagnetismen, som vi i 2020 fejrede 200-året for.
Ørsted var samtidig en forsker, der forenede en dyb religiøsitet med sin videnskab, og hans opdagelse passede smukt i hans syn på verden. For Ørsted var hele tilværelsen var en åbenbaring af guddommelig fornuft, og et af beviserne var netop den sammenhæng, han fandt mellem elektricitet og magnetisme. Derfor var det ifølge Ørsted også gennem studiet af naturen, at man kunne få indsigt i Guds tanker.
Ørsteds tanker om en sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener, har været en ledetråd i fysikken. Newtons tyngdelov forenede himmelske og jordiske fænomener, Ørsted, Faraday og Maxwell forenede elektriske og magnetiske kræfter, og i moderne tid har vi forenet de elektromagnetiske kræfter med de såkaldte svage kernekræfter.
I foredraget belyses Ørsteds opdagelse, hans filosofiske og religiøse overvejelser, og hvordan hans tanker om naturens enhed har påvirket fysikkens udvikling.
Foredraget kommer meget passende til at finde sted på H.C Ørsted instituttet.
Frist: 4. dec. 2023 kl. 00:00
cand.scient, ph.d. i fysik,
Seniorforsker,
DTU space
FOREDRAG • UNF København
Torsdag d. 9. Marts 2023
kl. 18.30- 21.00
Auditorium 3, H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet
Universitetsparken 5
2100 København Ø