UNF / Aktiviteter / 12. februar 2021 • UNF Naturfagsweekend 2021

UNF Naturfagsweekend 2021

Mini ScienceCamp for grundskoleelever, der gerne vil lære mere om naturvidenskab
Weekendcamp

FREDAG D. 12. FEBRUAR 2021
UNF København

Hvad er UNF Naturfagsweekend 2021?

UNF Naturfagsweekend er en mini-ScienceCamp, som strækker sig over en weekend den 12. februar til 14. februar. Den bliver afholdt for tredje gang efter stor succes sidste år. Ved at tage med på campen får man en bedre forståelse for naturvidenskabens rolle efter grundskolen, og hvad den fører til i form af for eksempel fremtidig job og karriere. UNF Naturfagsweekend er ikke en talentcamp, men er for alle med interesse og lyst til at lære mere. Der er fem overordnede emner: biologi, datalogi (programmering), fysik, kemi og matematik. På forløbene vil man støde på laboratorieøvelser, workshops, opgaveregning og klasseundervisning. Alt undervisningen er bundet op på et samlet fagligt kompendium, som man også får med hjem, så det kan også bruges til at fordybe sig endnu mere i forløbet efter campen.

Ved ankomst til campen, vil der være en introduktion til emnerne, hvorefter man vælger de 2 fag, som man kommer til at arbejde med resten af weekenden. Resten af den første dag går på at lære de andre deltagere at kende.

På hvert forløb vil der være tre undervisere, som selv har udarbejdet det faglige program. Langt de fleste af underviserne studerer faget til dagligt og brænder for at give deres passion videre og vise deltagerne, hvor fedt det er at arbejde med naturvidenskaben. Som deltager får man derfor en unik mulighed for at spørge ind til, hvordan det er at studere et naturvidenskabeligt fag.

Noget af det vigtigste på campen er, at deltagerne også lærer en masse andre unge at kende. På campen vil der være sociale lege, brætspil og tid til at hygge under maden. En af de store fordele ved campen er, at den foregår på et gymnasium, så deltagerne også kommer til at opleve, hvordan det er at gå på et gymnasium.

Corona-information

På grund af Corona bliver campen afholdt med flere forholdsregler. I sommers afholdt vi UNFs Naturfagsweekend, der var en miniudgave af Naturfagsweekend. Her var der store mængder håndsprit, fokus på bedre håndhygiejne, ingen buffet og fokus på afstand.

Alt efter smittetallet og den givende situation vil arrangementet blive tilpasset, så det er forsvarligt at afholde. Under alle omstændigheder kommer der til at være stort fokus på god hygiejne og større afstand mellem deltagerne, også når de sover.

Praktisk

Campen kommer til at foregå den 12. februar til 14. februar på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Adressen er Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby. For at deltage på campen skal man gå i grundskole og gå i 7. klasse eller derover. Deltagerne og arrangørerne sover og spiser på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Al kost og logi er dækket. For at tilmelde dig, skal du trykke på tilmeld og udfylde tilmeldingsblanketten, som er understøttet af en virksomhed, der hedder NemTilmeld.

Det er fuldstændig gratis at tilmelde sig UNF Naturfagsweekend 2021. Man kan deltage, hvis man går på en folkeskole, privatskole, friskole i Danmark eller en anden grundskole, hvis man kan dansk.

Campen kan kun lade sig gøre takket være NEXT Sukkertoppen, Haldor Topsøe A/S, Turborgfondet og DUF Lokalforenings pulje.

Tilmelding

Biologi
Datalogi
Fysik
Kemi
Matematik

Praktisk info

WEEKENDCAMP • UNF København

12. Februar 2021 - 14. Februar 2021

NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby