UNF / Aktiviteter / 6. februar 2018 • Design af biomolekyler og nanorobotter

Design af biomolekyler og nanorobotter

Streaming fra Aarhus Universitet
Foredrag ved Ebbe Sloth Andersen

TIRSDAG D. 6. FEBRUAR 2018
UNF Vestsjælland

I samarbejde med ZBC HTX i Slagelse streamer vi foredrag fra Aarhus Universitet. I denne omgang handler det om biomolekyler og nanorobotter. Har dette interesse og ønsker i at deltage, så meld jer endelig til på begivenheden og send gerne en på AU-foredrag@vestsj.unf.dk. Vi glæder os til at se jer!!

Aarhus Universitet skriver selv om foredraget:

Hvis man kigger nærmere på livets mindste enhed, cellen, kan man inde i den opleve en fascinerende verden af store, avancerede biomolekyler som fungerer som stilladser, transportbånd og maskiner der tilsammen får cellerne til at virke. Overraskende nok er det komplekse maskineri i cellerne opbygget af ganske få typer af små molekyler – nemlig DNA, RNA og protein.

Disse små molekyler er sat sammen, én for én, i en lang kæde som perler på en snor. Rækkefølgen af de små molekyler i kæden er selve opskriften på det store, avancerede biomolekyle – herunder hvordan det folder sig sammen til dets endelige rumlige form og dermed også dets funktion.

Opskriften på hvordan biomolekyler folder sig har hidtil været en uløselig gåde. Forskere er nu begyndt at forstå og selv kunne lave opskrifter for biomolekyler. Det er tilmed lykkedes at designe biomolekyler så de danner komplekse kunstneriske former der slet ikke findes i naturen.

En af de mest avancerede anvendelser af denne nye teknologi er at designe robotter i molekylestørrelse der både kan detektere, beregne og agere på molekyleniveau. Robotterne kan fx bruges til at kontrollere enzymer, opdage og rapportere om sygdomme, og finde og dræbe kræftceller.

EBBE SLOTH ANDERSEN

Lektor i biomolekylær nanoteknologi, Aarhus Universitet

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Vestsjælland

Tirsdag d. 6. Februar 2018

kl. 19.00- 21.00

ZBC Selandia

Willemoesvej 4
4200 Slagelse